STATIV STAKIT KASKET

Kunsthal Aarhus

Photo: Anders Sune Berg

Stativ, stakit, kasket. Bare at skrive det kræver koncentration. Og ethvert barn kender legen med at sige de tre ord igen og igen, til de blandes sammen til det mærkeligste sludder og til hvert enkelt ord fuldstændigt mister sin betydning, bliver en underligt diffus lyd, der smager underligt i munden. Tungebrækkere kalder man den slags ordkonstellationer, som med det samme synes at sætte ens artikulationsevner i tvivl. Man mister faktisk kontrollen, og det er lidt den samme oplevelse af på underfundig vis at blive slået ud af vanlig sikker kurs man får på Tina Maria Nielsens, Rikke Ravn Sørensens og Ellen Hyllemoses udstilling ”Stativ, stakit, kasket”.

Eget værelse #9, 2005, blot et stativ, men allerede behængt med betydninger, sådan som det står der, ganske nøgent. Værket er på en og samme tid ekstremt synligt og næsten usynligt. Man kan se skulpturerne som udfoldede perspektiviske tegninger, men ses de fra andre vinkler, ændrer de sig, bliver til luftige stakitter i rummet, til svævende streger.

Mai Misfeldt, uddrag fra katalogtekst